forstyrrende følelser





Skrevet af Maiken P. Rais d. 25.02.19





Omgivet af mennesker jeg holder af

I omgivelser jeg holder af

Mens jeg laver det, jeg holder af


Jeg burde være glad

Jeg burde have overskud

Jeg burde smile og være taknemmelig

- Den fornuftige tilgang


Alligevel er jeg frustreret

Uden overskud

Hjertet der banker

Tanker der overhaler hinanden

Ingen sammenhæng

Tristheden der sidder som en klump i halsen

Tårer der ligger på lur

- De forstyrrende følelser


Jeg er bange. Hvad er jeg bange for?

Bange for at fejle, og hvad vil de så tænke?


Jeg er irriteret!

Irriteret over mine egne høje forventninger

Irriteret over de følelser der forstyrrer, der hvor fornuften burde tage over

Irriteret over

Ikke at kunne lukke af for larmen

Ikke at kunne skubbe følelserne til side

Og være i glæden - sammen med de andre.